HR-ansvarlig

Vil du bruge din HR-erfaring til at skabe de bedste rammer for dem, der gør en forskel for børn og unge med særlige udfordringer? 

Som HR-ansvarlig får du det overordnede ansvar for HR på Basen – med særlig vægt på den daglige HR-drift og understøttelse af organisationen. 
Du bliver en central sparringspartner for både direktionen, afdelingslederne, TR og AMR og får en rolle, hvor din faglighed og serviceorienterede tilgang vil blive sat i spil hver dag. 

Du får en bred kontaktflade på tværs af vores afdelinger og administrationen i København, og du vil arbejde tæt sammen med en kollega, der både løser HR-opgaver og driver tværgående processer i organisationen. 

 

Dine opgaver vil blandt andet være at 

  • drive og udvikle HR-arbejdet på tværs af Basen 
  • understøtte rekruttering, ansættelse og onboarding 
  • rådgive og bistå ledere i HR-juridiske spørgsmål og personalesager 
  • arbejde med arbejdsmiljø og APV-processer 
  • sikre god HR-administration og stabil daglig drift 
  • være en hjælpende hånd og faglig sparringspartner for både ledelsen og kolleger

 

Kort sagt bliver du den, der får HR til at fungere i praksis. Du får ansvar for hele HR-paletten – fra strategi og udvikling til hverdagens opgaver. Som HR-ansvarlig for Basen skal du både kunne løfte det overordnede arbejde med procedurer og initiativer, og samtidig trives med at være tæt på driften. Det betyder, at du selv står for alt fra stillingsopslag, samtaleindkaldelser og kontrakter til sparring med ledere og deltagelse i de svære samtaler, hvor din faglighed og menneskelige forståelse gør en forskel. 

 

Din profil 

Du har erfaring fra en HR-funktion – gerne som HR-partner, konsulent eller generalist – og trives med at arbejde bredt. 
Du har en solid juridisk HR-forståelse, men du behøver ikke være ekspert. Det vigtigste er, at du kan omsætte regler og viden til løsninger, der passer til mennesker og praksis. 

Du arbejder selvstændigt, er struktureret og har sans for detaljen – men du bevarer samtidig overblikket og er nysgerrig på, hvordan vi kan gøre tingene bedre. 
Du er servicemindet og finder glæde i at være den, andre ringer til, når de har brug for hjælp, sparring eller overblik. 

 

Om Basen 

Basen er et dagbehandlingstilbud, der kombinerer undervisning med special- og socialpædagogisk støtte til børn og unge med særlige udfordringer som fx autisme, angst, depression, OCD og skolevægring. Vores arbejde tager afsæt i både barnets lov og folkeskoleloven, og vi arbejder målrettet for at skabe rammer, hvor børn og unge kan udvikle sig fagligt, socialt og personligt. 

Ud over det daglige arbejde med børn og unge driver vi også Basen Videnscenter, hvor vi tilbyder kurser, rådgivning og supervision. Målet er at dele vores specialiserede viden og praksiserfaring for at bidrage til, at flere børn og unge får den rette støtte og hjælp til at trives. 

Som HR- ansvarlig bliver du en nøgleperson i at understøtte organisationen og sikre, at vores medarbejdere har de bedste rammer for at lykkes i deres arbejde. Du får ansvaret for den daglige HR-drift på tværs af hele Basen og bliver en tæt sparringspartner for vores otte afdelingsledere – med fokus på drift, rådgivning og udvikling inden for HR, arbejdsmiljø, kultur og organisation. Rollen indebærer ikke personaleansvar, men du får stor indflydelse på, hvordan vi som organisation trives og udvikler os. 

Basen har i alt ca. 153 medarbejdere fordelt på lokationer i Birkerød, Taastrup, Odense og på Østerbro i København. Din faste base bliver på Strandboulevarden 122, København Ø, men du vil også bruge en del af din arbejdstid ude på Basens øvrige lokationer.  

 

Praktisk 

Stillingen er på 37 timer ugentligt med arbejdsplads på Strandboulevarden i København Ø. 

Tiltrædelse 1. januar 2025 eller efter aftale. Vi holder løbende samtaler. 

Du er velkommen til at kontakte økonomichef Jesper Them Petersen på jtp@basen.dk eller telefon 2033 3895 ved spørgsmål om stillingen. 

Hvis du har spørgsmål af HR-mæssig karakter, er du også velkommen til at kontakte Shaie Rahman på shr@basen.dk eller telefon 2962 6796. 

 

En ansættelse hos Basen forudsætter ren børne- og straffeattest. 

Send din ansøgning og dit CV senest 26/10. Vi glæder os til at høre fra dig. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Jesper Them Petersen Økonomichef
Jobområde: HR
Stillingstype: Fuldtid
Basen.dk
Carl Nielsens Allé 15C, 1. sal
2100 København Ø
Telefon: +45 3929 6767
CVR nr.: 19518205